Løbsdagbogen

Første gang nogensinde på Vojens. I starten var det svært at finde rytmen, men gennem træningerne faldt banen på plads, og mod slutningen følte jeg mig virkelig hurtig.

Kvalifikationen gav mig ikke den kart, jeg håbede på, og jeg startede P8. Til racet tog jeg et sats og valgte en kart, ingen mente var god — og som jeg ikke selv havde prøvet. Den passede perfekt til min kørestil.

Så gik det galt på første omgang: spundet rundt, sidst i feltet, P22. Feltet var ude af syne, og jeg troede racet var kørt. I stedet fandt jeg tempoet og begyndte at arbejde mig frem, lap efter lap.

Til sidst kørte jeg med nogle af de hurtigste på banen — folk der havde kørt her mange gange mere end mig. På sidste omgang fandt jeg endelig hullet mod køreren foran og lavede overhalingen. Jeg kom i mål med en kæmpe stolthed.

Endnu en gang kom jeg til en bane, jeg aldrig havde kørt, og uden nogen reference til, hvor hurtigt man burde kunne køre.

Gennem træningerne lærte jeg sporene, bremsepunkterne og mulighederne hurtigt, og til sidst følte jeg, at jeg havde godt styr på banen. Da vi kom til racet, fik jeg at vide, at jeg skulle starte P3.

Det gjorde resultatet endnu mere specielt, at P1's far ejer banen, mens P2 havde trænet der flere gange. I racet lå jeg tæt på dem begge og havde tempoet til at følge dem — jeg havde bare ikke selvtilliden til at forsøge overhalingen endnu.

Alligevel var det et kæmpe skridt: jeg kan komme til en helt ny bane, lære den hurtigt og konkurrere med de hurtigste.

Aalborg blev mit bedste resultat i hele DGC-sæsonen: P2 og 98 point.

Weekenden viste det, jeg havde arbejdet mod hele året — at farten holder hele vejen gennem træning, kvalifikation og race, også når presset er størst i toppen af feltet.