Karrieren

Jeg har altid haft en kæmpe passion for motorsport. Lige fra jeg var lille, har fart, racing og konkurrence fascineret mig — men i lang tid vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle kunne dyrke motorsport på det budget, jeg havde.

Jeg troede, motorsport krævede langt flere penge, end jeg havde mulighed for at bruge. Derfor havde jeg heller ikke forestillet mig, at jeg rent faktisk kunne begynde at køre og udvikle mig som racerkører. Det ændrede sig, da jeg fandt Odense Gokart Hal.

I 2021 begyndte jeg at køre der, og det blev starten på min gokartkarriere. Jeg kørte hurtigt næsten hver eneste mandag, og det gik fra bare at være sjovt til at blive noget, jeg virkelig brændte for. Samtidig begyndte jeg at træne hjemme fra min simulator, hvor jeg brugte mange timer på baner, racinglinjer og på at blive hurtigere.

Min største drøm var at få min egen gokart. Men budgettet var der ikke endnu, så jeg måtte finde andre måder at udvikle mig på. Netop derfor blev Odense Gokart Hal så vigtig for mig: den gav mig muligheden for at komme i gang og opdage, at drømmen faktisk kunne være realistisk.

I 2024 kom DASU DGC — Danish Gokart Championship — som et perfekt match. Serien gav mulighed for at konkurrere rundt omkring i Danmark i udlejningskarts, så jeg kunne prøve kræfter med rigtig race, selvom jeg endnu ikke havde min egen gokart.

Jeg besluttede mig for at deltage i hele mesterskabet og kørte samtlige løb i sæsonen. Det blev en utrolig lærerig sæson — med løb hvor alt fungerede, og løb hvor jeg kæmpede med banen, karten eller mig selv. Alligevel er jeg meget stolt af den udvikling, jeg havde.

Noget af det, der gjorde sæsonen ekstra udfordrende, var, at jeg ofte kom til banerne uden at have kørt der før. Mange af dem, jeg konkurrerede imod i toppen, kendte banerne rigtig godt — nogle havde dem som hjemmebane. For mig var det ofte helt anderledes: i mange tilfælde havde jeg kun kørt banen én enkelt gang, nemlig da jeg kom til løbsweekenden.

Jeg skulle lære banen, finde bremsepunkterne og idealsporet — og samtidig konkurrere mod nogle af de hurtigste kørere. Det gjorde resultaterne endnu mere betydningsfulde, fordi jeg hele tiden skulle udvikle mig meget hurtigt.

Et af de løb, jeg husker allerbedst fra DGC-sæsonen, var mit race på Vojens Karting Track. Det var første gang nogensinde, jeg kørte på banen. I starten var det svært at finde rytmen, men gennem træningerne forstod jeg banen bedre og bedre, og mod slutningen følte jeg mig virkelig hurtig.

I kvalifikationen havde jeg ikke den kart, jeg håbede på, og endte med at starte P8. Jeg vidste, jeg havde mere fart i mig, så da vi skulle vælge gokart til racet, tog jeg et stort sats: jeg valgte en kart, som ingen mente var god, og som jeg ikke selv havde prøvet før.

Heldigvis viste det sig at være et godt valg — karten passede rigtig godt til min kørestil. Men allerede på første omgang gik det galt. Jeg blev spundet rundt og faldt helt ned på sidstepladsen, P22. Feltet var så langt væk, at jeg ikke kunne se dem længere, og jeg tænkte, at racet var færdigt.

I stedet for at give op fandt jeg mig til rette i karten, fik tempoet op og begyndte at arbejde mig gennem feltet. Lap efter lap overhalede jeg kørere, og pludselig kunne jeg se feltet foran mig igen. Til sidst fulgte jeg med nogle af de hurtigste kørere på banen — kørere, der havde kørt her langt flere gange end mig.

Mod slutningen fik jeg en meget tæt kamp med en kører, der holdt mig tilbage i flere omgange. På sidste omgang fandt jeg endelig en mulighed og lavede overhalingen. Jeg kom i mål med en kæmpe følelse af stolthed — et løb hvor jeg beviste over for mig selv, hvad jeg kunne under pres.

Et andet løb, der står meget stærkt, er mit race på Bornholm. Endnu en gang kom jeg til en bane, jeg aldrig havde kørt på før, og havde ingen reference til mine omgangstider.

Gennem træningerne lærte jeg banen hurtigt at kende — sporene, bremsepunkterne og mulighederne — og efterhånden følte jeg, at jeg havde rigtig godt styr på den. Da vi kom til racet, fik jeg at vide, at jeg skulle starte P3.

Jeg var ekstremt stolt. Det gjorde resultatet endnu mere specielt, at P1's far ejer gokartbanen, mens P2 allerede havde trænet der flere gange. Jeg kom altså ind på en bane, jeg aldrig havde prøvet, og endte alligevel helt fremme i toppen.

I racet lå jeg tæt på både P1 og P2 og havde faktisk tempoet til at følge dem. Jeg havde dog endnu ikke helt selvtilliden til at tage chancen og forsøge en overhaling. Alligevel var det et kæmpe skridt: det viste mig, at jeg kan komme til en helt ny bane, lære den hurtigt og konkurrere med de hurtigste.

Efter flere år med drømmen om min egen gokart blev 2025 året, hvor det endelig lykkedes. Efter lang tids opsparing fik jeg min første egen gokart — en IAME X30 Senior.

Det var en kæmpe milepæl. Jeg havde drømt om det i flere år, og pludselig stod jeg med min egen maskine og kunne begynde at forberede næste kapitel i min racingkarriere.

Der skulle dog gå lidt tid, før alt var på plads. I maj 2026 kørte jeg for første gang nogensinde på banen i min egen IAME X30. Det var en helt speciel følelse — efter flere år med udlejningskarts og utallige timer på simulatoren sad jeg endelig i min egen racer.

At mærke forskellen på en udlejningskart og min egen X30 og samtidig selv kunne arbejde med opsætningen gjorde oplevelsen endnu større. Nu kan jeg træne målrettet og opbygge den erfaring, der kræves for at tage det næste skridt. For mig var det ikke bare en ny gokart — det var en drøm, der blev til virkelighed.

For at få mest muligt ud af min træning og lære, hvad der kræves for at tage næste skridt i motorsporten, begyndte jeg hos Driver Academy. Her har jeg fået en masse hjælp til både min egen kørsel og forståelsen af gokarten.

Det har samtidig været vigtigt for mig, at min far er med som mekaniker. Driver Academy har hjulpet både mig og min far med at forstå, hvad der kræves for at arbejde seriøst med gokarten — både på og uden for banen.

Jeg har lært meget mere om kørsel, opsætning, dæk, data og den måde, man arbejder struktureret med sin udvikling på. For mig handler det ikke kun om at være hurtig: jeg vil forstå, hvorfor jeg er hurtig, hvordan jeg bliver hurtigere, og hvordan jeg arbejder professionelt med både mig selv og gokarten.

I dag træner jeg primært på min hjemmebane, Søndersø Karting Track, hvor jeg arbejder på min kørestil, min fart og min forståelse for gokarten. Jeg har også kørt på Ikast og ser frem til mange flere baner.

Et af mine næste mål er at komme ud på Vojens Karting Track igen — denne gang med min egen gokart. Det bliver en helt anderledes oplevelse end mit løb i udlejningskart, og jeg glæder mig til at se, hvor jeg står med min egen maskine.

Jeg ser frem til at køre på så mange forskellige baner som muligt. Hver ny bane giver mig mulighed for at lære noget nyt og udfordre mig selv på en anden måde.

Jeg er stadig relativt tidligt i min gokartkarriere, og der er utrolig meget, jeg stadig skal lære. Mit mål er at få så mange timer som muligt på banen, køre på forskellige baner rundt omkring i Danmark og fortsætte min udvikling som kører.

Jeg vil gerne begynde at deltage i løb med min egen gokart og langsomt arbejde mig op gennem feltet. Jeg ved, at der er langt fra udlejningskart til højt niveau i motorsport — men jeg har allerede oplevet, hvor meget man kan udvikle sig, hvis man arbejder hårdt og bliver ved.

Fra mine første mandage i Odense Gokart Hal i 2021, til DGC-løbene rundt i Danmark og videre til min egen gokart, har hvert eneste skridt lært mig noget nyt. Nu er målet at tage det næste: flere baner, mine første løb i min egen gokart og fortsat udvikling — med drømmen om en dag at tage motorsporten så langt som muligt.